CO*WINS blev etableret i slutningen af 2017, og fejrer 2-års fødselsdag om få uger. Der har været speciel fokus på definerede segmenter, herunder mellemstore erhvervs- og industrikunder, hvor CO*WINS på ganske kort tid har fået en solid kundebase. 

CO*WINS placerer forsikringer ved alle større forsikringsgivere på det danske og internationale marked.

CO*WINS er også strategisk samarbejdspartner med EURIBRON i både Danmark og Norge. EURIBRON er et internationalt samarbejde mellem forsikringsmæglere i 84 lande på tværs af 6 kontinenter.

Nu indtræder Trine Hviid Larsen som partner i CO*WINS International Forsikringsmæglerselskab.

Steen Douglas Bruun, CEO:

” En stor del af vores succes, skyldes Trine Hviid Larsen, der har været med på rejsen fra begyndelsen. Trine er et stort aktiv i CO*WINS, da hun som ansvarlig for vores administration og placement, holder orden i penalhuset”.

”Trine har fra første dag, sikret en særdeles høj kvalitet i vores leverancer, og er en afgørende faktor for vores samlede performance. Når det kombineres med godt humør og en evne til at skabe en god stemning i hverdagen – selv i de virkelig travle perioder, så har der ikke været tvivl om, at hun skulle tættere på virksomheden”.

”Jeg er meget stolt over at byde Trine velkommen som partner”.

Trine Hviid Larsen:
”CO*WINS er en fantastisk virksomhed at være en del af. Det skyldes især de spændende og varierede opgaver vi udfører for kunderne. Vi har bygget en god og solid forretning op og jeg ser meget frem til at fortsætte rejsen med mine gode kollegaer. Da partnerskabet bød sig, var det derfor ikke en svær beslutning”.

Yderligere information
Steen Douglas Bruun, CEO og ejer
+45 29 70 99 99

sdb@cowins.dk