Er du vores nye kollega?

Bogholder/ økonomi administrationSEO handshake over desk with laptops

Trives du i en økonomi og administrativ funktion på ca. 25 timer om ugen, hvor du selv planlægger din hverdag og kan udvikle dig i takt med virksomheden? Så er du måske vores nye medarbejder.

Arbejdsområde

Dine arbejdsområder er mangeartede, men omfatter primært arbejdsopgaver i en økonomifunktion, som f.eks.:

Arbejdsopgaver

  • Faktureringsgrundlag/Debitorstyring
  • Kreditorstyring
  • Afstemninger
  • Moms og lønsumsafgift
  • Månedsregnskab
  • Rejseafregninger
  • Budget opfølgning
  • Løn
  • Klargøring til revisor
  • Administrative funktioner
  • Ad hoc (herunder grundlæggende opgaver indenfor forsikring)

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde meget selvstændigt, med sparring fra virksomhedens ejer og dine 4 øvrige kollegaer. Vi er et godt team, hvor grundlaget er en sjov og inspirerende hverdag. Vi lægger særdeles stor vægt på, at alle bidrager til den gode stemning.

CO*WINS International Forsikringsmæglerselskab er en nyere uafhængig forsikringsformidler, med kunder i hele Danmark. Men vi har alle lang erfaring, så du kommer til en professionel virksomhed, der sætter et højt niveau for kvalitet og service. Vi er en virksomhed med en stærk kultur og værdigrundlag, og vi ønsker at være en aktiv spiller i det lokalsamfund, som vi arbejder i. Vi vil også sætte standarden i de segmenter vi har udvalgt.

Fysisk er vi placeret midt i Køge, tæt på Køge station.

Af systemer, anvender vi primært E-conomic, Danløn og Excel, men vi har også andre systemer.

Dine kompetencer og erfaring

Du har en baggrund inden for bogholderi. Din uddannelsesmæssige baggrund er enten regnskabsassistent, HH eller en anden uddannelse inden for økonomi. Det er vigtigt, at du er talstærk og kan bevare overblikket.

Du er serviceminded, grundig og struktureret og sætter en stor ære i, at alle detaljer er korrekte. Som person er du desuden imødekommende, hjælpsom og samarbejdsorienteret. Har du generelt et kendskab til forsikring, er det en fordel.

Vi tilbyder

  • En attraktiv gage
  • En firmabetalt pensionsordning, tandforsikring og sundhedsforsikring
  • Et spændende og udfordrende job i en innovativ virksomhed i vækst
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø
  • Gode kollegaer

 

Din ansøgning
Din ansøgning bedes sendt til os på sdb@cowins.dk. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt. Du kan også læse mere om os på www.cowins.dk

Du er også meget velkommen til at ringe til CEO Steen Douglas Bruun på telefon 2970 9999, såfremt du har spørgsmål til jobbet eller til vores firma.

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men fjerner stillingen fra nettet, når den er besat. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *